Som repraesentant for Danmark.

Skoent toemmermaend og meget lidt soevn, var jeg overraskende frisk, da jeg stod op til solskin (hvilket er sjaeldent her i Hai Duong), og sammen med Amalie og Clara begav os til Hanoi i loerdags. Her skulle vi repraesentere Danmark i et arrangement, kaldet noget i retning af "International Volunteer Day" (tror jeg). Vi skulle forberede en dansk ret og lave en optraeden, saa vi var meget spaendte. I Hanoi moedtes vi med en vietnamesisk volontoer fra VPV, der tog os med hjem, saa vi kunne forberede den traditionelle danske ret - frikadeller med sovs og kartofler. Hun havde koebt ind for os i forvejen og havde ogsaa fra den danske ambassade, faaet haefter og blade omkring Danmark, samt info-dvd'er. Det var overordenltigt hyggeligt at staa i hendes ret beskedne hjem, og tilberede en ret, saa fjern fra det vietnamesiske cousine. Vi blev af hende og to af hendes venner, paa motorcykel koert til det (3-4 stjernede) hotel hvor konferencen/arrangementet skulle afholdes. Her var, hvad man paa engelsk kalder et "conference room", indrettet til lejligheden, og vi blev anvist et bord, ved hvilket vi skulle sidde og fortaelle interesserede vietnamesiske universitetsstudernde om Danmark. Vi blev dog hurtigt klar over, at vi nok var de mindst forberedte af de tilstedevaerende lande - vi havde, i modsaetning til mange af de andre, hverken et stort flag, plancher eller imponerende kort med. Det viste sig dog ikke at goere noget, for da de universitetsstuderende blev lukket ind, kom der en lind stroem over til vores bod. De var aabenbart meget interesserede i dette lille land, med denne beskedne bod. Vi fik fortalt dem alt om kongehus til moentfod og laert dem at sige "roed groed med floede".
Dette rum blev hurtigt fyldt med masser af mennesker og der spilledes hoej musik fra larmende hoejtalere. Indimellem ville en af dem der stod for arrangementet, gaa op paa scenen og lade sin stemme drukne i al den snak der ellers var i rummet. Masser af larm og varme.Til gengaeld var der masser af soede og interesserede mennesker at henlede sin opmaerksomhed paa, saa det var foerst til sidst at vi kunne maerke det runge for oerene. Tilsyneladende vakte arrangementet ogsaa opsigt udover det universitet de studerende var blevet inviteret fra og NGO'er - VTV1 (en vietnamesisk fjernsynskanal) var troppet op med kamera og hele skidteriet, og minsandten om ikke vi, i boderne skulle interviewes. Jeg blev venligt spurgt om jeg ikke ville stille op til interviewet, hvilket jeg gerne ville. Udenfor "conference room'et", hvor min stemme kunne hoeres, blev jeg praesenteret for en journalist, der kort foer interviewet, introducerede mig til to af de spoergsmaal han ville stille. Spoergsmaalene var noget i retning af "hvad synes du om dette arrangement", "hvad haaber du at laere og laere videre om hhv. Danmark og Vietnam" osv. Det tog ti minutter og jeg var en smule nervoes, men fik da sagt noget, jeg i oejeblikket selv syntes loed fornuftigt.
Derefter skulle vi optraede. Vi havde valgt at synge "I Danmark er jeg foedt der har jeg hjemme", hvilket gik smertefrit, skoent det var foran ca. 70 mennesker. Vores optraeden var dog, ligesom vores bod, ganske beskeden, skulle vi senere finde ud af, i forhold til de andres. F.eks. lavede vietnameserne en flot optraeden, med noget der lignede Kung Fu - det var i hvert fald dramatisk og involverede masser af spark, og slag.
Til sidst sad vi og kiggede ud i luften - den hektiske dag havde gjort os et par maanede aeldre paa meget lidt tid - saa vi besluttede os for at drage til et sted med mindre larm. Vi sagde farvel til den vietnamesisk volontoer og fik taget nogle sidste billeder sammen med vietnamesere og andre asiatere (hele arrangementet igennem, blev vi igen og igen, af asiatere spurgt om ikke vi ville tages billeder af samme med dem). Derefter tog vi til Hoan Kiem soeen og hvilede oerene.

Lidt loest og fast

Nu har jeg efterhaanden vaeret i Vietnam i over en maaned og der er noget jeg maa goere op med. Dette er mit foerste blogindlaeg, fra Vietnam, "I koma paa Coma 6". Jeg haevder i indlaegget at vietnameserne er reserverede, hvilket jeg siden har erfaret at de (i forhold til danskerne) langt fra er. Der sker nemlig ofte det forunderlige, naar jeg f.eks. sidder paa en baenk eller i bussen, at en vietnameser vil komme hen til mig og spoerge "how are you". Det er som oftest studerende og grunden til at de henvender sig til mig, er at de gerne, i samtale med mig, vil forbedre deres engelsk kundskaber.
Dette har resulteret i, at jeg nu har telefonnummer paa 5 vietnamesere og jeg har allerede vaeret hjemme hos to. En vietnamesisk studerendes hjem er dog ikke noget at prale af; det jeg har oplevet er rum paa ca. 2,5 x 2,5 meter, med seng, bord, fjernsyn, nogle stole (maaske et badevaerelse) og en reol. Og hvad mere er, de er oftest ikke alen om at dele et saadant vaerelse. Som oftest er de 2 og maaske endda 3 studerende der sover i samme seng. De steder jeg har besoegt, ligger i fattige omraader og vaerelserne ligger ud til en snaever gang, som saa foerer ud til hovedgaden. Trods de lave standarder, er de altid smilende og venlige. De insisterer paa at betale for bus og kaffe, naar vi er rundt i Hanoi og een tog mig med i biografen for at se en film.
Hvad har jeg ellers oplevet?
Ninh Binh: Naar man taenker paa Vietnam, er billedet af klipper der staar frit op af et fladt landskab, ofte det billede man associerer Vietnam med. Ninh Binh er lige praecis saadan et sted. Byen ligger lige ved siden af et stort omraade, af knejsende klippeknolde og masser af rismarker. Jeg var ved det, der hedder Tam Coc, hvor man kan sejle imellem disse klipper og rismarker. Det var en foelelse af aerefrygt der gennemstroemmede mig, mens jeg fik ondt i nakken af at kigge paa disse skoenne klipper.
Ellers har jeg det straalende: En fyldt hverdag med soede boern, vietnamesiske venner paa mobilen og ingen tid til at skrive blog-indlaeg!