Back in 'Nam: Indtryk # 2

Igaar var en dag med to overfald, en kaempe tordenskylle og hundekoed. Jeg startede dagen med spise en gang Pho Bo (urtesuppe med oksekoed) og overveje hvad jeg skulle faa dagen til at gaa med. Jeg ville gerne besoege Anh, en medarbejder hos cafekaeden Highlands Coffee, men det viste sig senere at han ikke havde tid. Derfor drog jeg, som altid naar jeg ikke ved hvad jeg skal finde paa, til Hoan Kiem soen, satte mig paa en baenk og aabnede min bog.

Hoan Kiem soen, hvor man, hvis man er heldig, kan se en skilpadde svoemme rundt.

Jeg havde knap laest to linjer foer jeg blev overfaldet. Overfaldet af en stor gruppe vietnamesiske studenter, der stillede sig op i en rundkreds omkring mig og paent spurgte om jeg ville tale lidt engelsk med dem. En smule forvirret over at have 13 personer staa og kigge spaendt paa mig, sagde jeg ja. De var heldigvis meget flinke og deres laerer Tiep, der havde fundet paa at de skulle tale engelsk med udlaendinge, virkede virkelig flink og talte godt engelsk. Vi talte om lidt af hvert og jeg gav dem mit vietnamesiske nummer, saa vi kunne moedes igen og tale mere engelsk en anden dag.
Jeg tog en lur paa hotellet, eftersom jeg natten forinden kun havde faaet ringe soevn. Efter at have talt lidt med receptionisten, fandt jeg ud af at Anh alligevel ikke kunne moedes, men at Tiep rigtig gerne ville invitere mig paa aftensmad, begav jeg mig nok en gang til Hoan Kiem soen, for der at moedes med Tiep. Skyerne over byen begyndte saa smaat at se faretruende moerkegraa ud og blaesten tog til. Jeg fik en sms fra Tiep der sagde at han var forsinket som foelge af regn. Hvor jeg stod regnede det dog ikke endnu. Endnu engang blev jeg overfaldet. En denne gang lidt mindre gruppe studerende kom hen og spurgte mig om det samme, den foerste havde spurgt mig om. Jeg sagde ja og vi satte os ved en baenk. Lederen af gruppen havde en yderst inerverende maade at sige "yes" paa. Han sagde naermere "Jaaazzz" og jeg havde naesten lyst til at sige at det var forkert, saa irreterende loed det. Det blev heller ikke bedre af, at han sagde det ved enhver pause i samtalen: Jaaaaazzzzz. Nu var tordenskyllen imidlertid over os og de ville soege ly for regnen. Jeg blev siddende lidt endnu, foer ogsaa jeg soegte ly under et halvtag paa den anden side af gaden. Regnen stod ned i maengder, jeg sjaeldent har oplevet foer og lynene slog ned med korte intervaller. Det bragede og blinkede og pjaskede. Selv under halvtaget kunne man ikke vaere fuldstaendig toer. En gammel kone solgte Cha Da (groen te med isterninger) og jeg koebte et glas, da Tiep og hans bror Hyu kom koerende paa deres motorcykel. Paa en eller anden maade havde de set at jeg sad der, hvilket jeg var meget glad for. Vi talte om fodbold og Hyu kendte baade Laudrup og Schmeichel fra de kronede dage i '92. Vi sad og drak te indtil regnen aftog.

Sommerregn v. Hoan Kiem soeen

 Xe buyt ba moui mot (bus 31) koerer ud til hvor Tiep bor og den var jeg med efter regnen var drevet over. Det tog en lille halv time og jeg befandt mig nu i, hvad der mest af alt lignede en vietnamesisk landsby. Vi traskede afsted til Tieps lille studenterlejlighed. Den lignede hvad jeg foer havde set. Ikke mere end 10 kvadratmeter stor, en seng til to, et komfur og et badevaerelse. Tiep og Hyu havde koebt ind til aftensmad og jeg proeved at hjaelpe dem med urterne. Vi skulle have hundekoed med bun nudler (tynde nudler), urter og groentsager. Hundekeodet smagte ret specielt, maaske bedst beskrevet som ret krydret oksekoed. Men det var sejt og der var en masse ben, saa oplevelsen var ikke den bedste. Vi fik et par Bia Hanoi (Oel Hanoi) og talte om lidt af hvert. Jeg blev tilbudt at bo hos Tiep, hvilket jeg i oejeblikket overvejer.

Tieps (t.v.) lejlighed, som han deler med sin aeldre bro Hyu (t.h.)