Et land med indre kontraster

Det kan undre en, naar mang gaar rundt i Vietnams gader, at se saa mange flag og bannere med hammer og segl, samtidig med at kapitalismen broeler for fuld udblaesning rundt om dig. Overalt er der reklamer, der bliver raabt tilbud i hoejtalere og paa store plakater staar der manende ord fra den vietnamesiske kommunismes fader, Ho Chi Minh.

Symboler paa baade kommunisme og kapitalisme er at finde i Hanoi. Her et symbol paa sidstnaevnte

For at forstaa dette, maa man acceptere at Vietnam er et land, der paa mange maader staar i kontrast til sig selv. De gamle traditioner og dyder, der f.eks. foreskriver at unge kvinder ikke boer hverken drikke alkohol og ryge cigeratter, baade lever i bedste velgaaende i blandt de tilrejsende studerende, men man skal ikke laengere end til Tempel Bar, for at opdage at mange ogsaa lader haant om de kulturelle foreskrifter. Ungdommen er i opbrud, mellem de der vil aere deres familier og dem der vil more sig. Imidlertid virker det som der ikke findes en mellemvej, imellem de to yderpunkter; enten bruger man al tiden med studierne eller drikker sig sanseloes i flere dage ad gangen.
Vietnam er et land hvor kontrasten mellem land og by er uendeligt stor. Hanoi kan til tider forveksles med metropoler som Paris, isaer pga. de franske bygninger der endnu staar fine og uberoerte. En storby med et vibrerende liv og en renlighed langt over f.eks. Kathmandu, men stadig en anelse lavere end Paris. I byen kan du bo for flere millioner Dong paa dyre hoteller og leve i luksus og spise kaviar. Landet derimod, er fattigere end vi i Danmark forstaar fattigdom. Familier bor i store flokke i smaa hytter af blik og bambus. Der lugter og dyrene render frit omkring. Man kan, visse steder, bo paa homestay, altsaa bo ved en familie paa landet, med myggenet til beskyttelse mod myggenes konstante summen. Paa landet slider folk i 35 graders varme paa kaffe, peber - og teplantager, mens plantagernes ejere tjener styrtende, isaer paa kaffen.
Hanoi vs Saigon, Nord vs Syd. Vietnams krige mod kinesere, franskmaend og amerikanere har lavet en kloeft imellem nord og syd, understreget af deres forskellige klimatiske forhold. Nord har 4 aarstider, syd kun 2. Saigon er mere en storby end Hanoi. Saigon er stoerre, mere driftig og udadvendt. De unge i Saigon morer sig, tager i byen og fester, som vi goer i Europa. Tilrejsende vil foele sig mere hjemme i Saigons natteliv, nogle endda moedt med en underlig imoedekommenhed. Isaer fra pigerne. "Saigon girl" er begreb for de piger der, i vietnamesisk opfattelse, er loese paa traaden og gaar meget i byen. Mest af alt kommer jeg til at taenke paa de allestedsnaervaerende letpaaklaedt oversminkede prostituerede, der goer alt for at fange din opmaerksomhed en sen aften i Saigon. Jeg taenker paa de piger, der er ansat paa barene for at smalltalke med mandlige turister, saa at de koeber mere at drikke. Saigon er ikke en by for mig. Jeg nyder Hanois rolige atmosfaere. Den er som en landsby og gaar i seng omkring kl 12. Kun paa nogle faa natklubber fortsaetter festen efter at politiet har vaeret der, for at lukke den. Loesningen er at lukke porten til baren, saa koerer politiet bare forbi. Hanoi er afslappet og man kan nyde en stund i (relativ) fred og ro ved Hoan Kiem. Her er kultur i form af teatre, gallerier og den saerpraegede vietnamesiske livsstil. Ikke alle er imoedekommende, men isaer de studerende er og de er sjaeldent overfladiske. De er reelt interesserede i at laere noget om dig og isaer om engelsk.

Hanois katadral

Saigonesere vil sige at Hanoigensere er tillukkede og ikke forstaar at more sig. Hanoigensere vil sige at Saigonesere er overfladiske og loese paa traaden. Med det meste af min tid tilbragt i Hanoi, er jeg nok paavirket til at holde med Hanoigenserne. Men det maa siges, at jeg kun var i Saigon to dage. Maaske der gemmer sig andet, end de korte indtryk jeg fik sidste aar, da jeg ankom til metropolen Saigon.

Saigons katadral

Vietnam overrasker med de mange folder og kontraster landet gemmer paa. Derfor elsker jeg at vaere i Vietnam. Du vil aldrig helt have den samme oplevelse, fra sted til sted i Vietnam.