Vi var en lille gruppe der begav sig ud i dag, for at se templerne Pashupatinath og Swayanbanath. Det foerste tempel vi skulle besoege var Pashupatinath og vha. nepalesernes utrolige venlighed, kunne vi gaa hele vejen og spoerge naar vi var i tvivl om hvor templet laa. Jeg havde egentlig forestillet mig, at dette tempel ville vaere een enkel stor bygning, men i stedet var det en mindre bydel, med smaa gader og masser af helligdomme og tilbedningssteder. Her var ogsaa en flod, der skar templet midt over og ved denne flod fik vi at vide, at nepaleserne braendte sine doede. Nysgerrigt gik vi hen og kiggede ned paa baalene. 2 baal braendte og menneskelige rester var der ikke at se, men paa et tredje baal, der endnu ikke var sat ild til, laa et barnelig. Man kunne dog ikke se kroppen, da den var tildaekket i farverige klaeder, men det var en guide der fortalte os det, mens vi stod og kiggede. Man hoerte en hulken og en jamren fra konerne og boernene, der paa skift gik en tur rundt om baalet, for at tage afsked med det doede barn. Paa mange af os gik det lige i hjertet og vi kunne ikke faa os selv til at kigge, med kameraene haengende om halsen. Vi bevaegede os vaek fra stedet og blev moedt af koner i farverige sjaler og kjoler, der ville saelge os smykker. Jeg sagde 'no thanks' og gik forvirret op ad en trappe. Her sad vi og sundede os lidt indtil vi igen kunne begive os videre.
Fra Pashupatinath tog tre af os en taxa. 300 rupees og en charmerende chauffoer senere, befandt vi os for foden af Swayanbanath, ogsaa kendt som (monkey temple). En stejl trappe foerte op til templet og ned ad trapperne loeb aberne legende let, mens vi besvaerede os opad. Vi var saa forpustede, at vi flere gange blev noedt til at holde hvil, mens gamle maend og kvinder bar tunge saekke op ad trappen. Udsigten over Kathmandu var dog henrivende. Man kunne fra toppen se det meste af Kathmandu, i al dens spraglethed. Rundt om templet rendte baade aber, duer og hunde, uden dog at genere gaesterne. Vi fik noget at spise paa en tagterasse, hvor man virkelig kunne nyde udsigten. Her var aberne dog paa rov, og inden laenge hoppede en famile over paa taget, taet ved hvor vi sad. Vi veg bort, bange for at blive bidt og faa rabies, men en hund, tilhoerende restaurantejeren, sprang frem og skraemte aberne vaek. Den blev beloennet med to pommes frites'er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar