"En sur-soed oplevelse"

Jeg havde egentlig afskrevet muligheden, men det viste sig heldigvis at der var en plads ledig, til de volontoerer der ville med ud og opleve et nepalesisk folkekoekken. Juju, en nepalesisk kunstner og ildsjael, der stod for projektet (samt et projekt, hvor han deler morgenmad ud til gadeboern), havde inviteret os. Vi moedtes med ham og han tog os med til Durbar Square, der er et centrum for en af de tre bydele, der udgoer Kathmandu. Vi fik foerst en kop soed te, hos nogle Juju kendte, mens vi sad ved foden af et tempel og betragtede stroemmen af nepalesere og turister. Efter teen tog Juju os med paa en runde i Durbar Square, hvor han og vi, hilste og legede med nogle af de gadeboern der holder til i omraadet. Boernene lod til at kende Juju og var rigtig glade for at se baade ham og os. De var meget beskidte, nogle havde ikke noget paa foedderne og kom man helt taet paa dem, kunne man lugte limen om deres munde.
Det blev hurtigt moerkt (som det goer naer troperne) og da en hvid varevogn kom koerende, jublede gadeboernene og stimlede sammen i en koe. De var dog ikke de eneste; ogsaa hjemloese maend stillede sig i koen. Nogle af maendene proevede enddog at snyde foran, men Juju, der lader til at vaere ret staerk, tog et fast greb om disse snydere og sendte dem om bag koen. Varevognen var den der havde mad med til folkekoekkenet og der blev laesset store gryder og borde af, saa at vi volontoerer kunne hjaelpe med at oese mad op. Imens der blev gjort klar til at give mad ud, stod jeg og nogle andre og pjattede med boernene og gav "high fives". En mand rakte ogsaa haenderne ud til mig og jeg troede han ville vaere med paa legen, men da han fik fat i mine haender, tog han dem op til sin kind, gned haenderne mod kinden og kyssede dem til sidst. Han smilede bagefter til mig, et smil uden mange taender.
Da al maden var spist var det tid til at tage hjem. Vi sagde farvel til de folk der hjalp Juju og skulle nu ogsaa sige farvel til gadeboernene. Dem havde vi efterhaanden leget rigtig meget med, saa deres farvel var ogsaa desto hjerteligere. De gav os alle et kys paa kinden (een enkelt paa munden), hvilket var noget af en sur-soed oplevelse. Soedt, da det var saa soed en gestus, surt, da man rigtig kunne lugte limen og blive mindet om hvilket armod, disse boern lever i. Vi vinkede til dem, og gik hvert til sit; vi til vore varme senge, de til en kold nat i det aabne og uden stroemper paa foedderne.