Om bloggen

Denne blog er dedikeret til mine, indtil videre, to rejser til Vietnam: Den foerste i perioden 5. februar til 5. maj 2011 (med en maaned i Kathmandu forinden fra 5. janaur til 5. februar 2011) og den anden fra 25. juli til 25. august 2012.
Mit fokus vil vaere paa mine personlige oplevelser i moedet med den vietnamesiske kultur og de mennesker jeg moeder hernede. Der vil ogsaa vaere lagt vaegt paa det arbejde jeg foretog, i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke, i forbindelse med mit foerste ophold i Vietnam.

onsdag den 19. januar 2011

Templer, templer og atter templer. Og saa en lille skovdans.

Forrige soendags program stod paa tempel-sightseeing udenfor Kathmandu. I bus koerte vi ad snoerklede og hullede veje og besoegte den ene helligdom efter det andet. Foerste stop var Nagdaha soen, en rest af den oprindelige soe der udgjorde Kathmandu-dalen i gamle dage. Vandet var grumset og i vandkanten laa der lidt skrald, men alligevel kom konerne fra de omkringliggende huse ned for at vaske toejet. Vi fik ogsaa at vide, at vandet, urenset, blev brugt til drikke - og badevand. Vi betalte for en lille sejltur paa soen, i kanoer der vippede mere end de fleste var trygge ved. Godt at vi foerst bagefter fik at vide, at det dyr man ved soen tilbeder, ogsaa befandt sig i soen - slanger.


Andet stop, et tempel paa et lille bjergs top. Herfra kunne vi nyde udsigten over Kathmandu-dalen, saa langt dis og smog nu tillod os at se. Ved templet, var ogsaa nogle gadeboern at finde. Med dem kastede vi sten efter traerne paa bjergets skraaning. Derudover moedte vi denne hellige mand:


Tredje stop var ude i en skov. Vi stod overfor et smukt roedt tempel, men hele situationen var ret unormal, da man inde fra skovens midte kunne hoere popmusik. Vi gik nysgerrigt hen for at se, hvad det dog kunne vaere. I en lille lysning var en masse nepalesiske boern samlet og havde dannet en cirkel, i hvis midte nogle af boernene og nogle voksne dansede. Da vi naermede os, saa de forundret paa os (dette tempelomraade var ikke ligefrem en turistattraktion), men kom hurtigt smilende hen til os. Vi der havde taget billeder af dem, blev nu selv taget billeder af, og inden laenge stod vi sammen med disse boern og fik taget billeder sammen. Men billeder var ikke nok, for disse (skole)boern. Nej, vi skulle da danse med og snart befandt vi os i cirklens midte, som en slags hovedattraktion for nepaleserboernene. Vi dansede, grinede, snakkede og hyggede os laenge, men videre maatte vi og en langvarig afsked senere, sad vi i bussen og forstod ikke helt hvad der lige var sket.
(Nogle af de boern vi snakkede og dansede med)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar