Lidt om Kathmandu

Luften

Maaske har man allerede anet det fra flyveren, naar man suser ned mellem bjergene og hen over Kathmandu-dalen, og laegger an til landing. Man vil i hvert fald have lagt maerke til det, naar man traeder ud af den roede lufthavnsbygning. Smoggen. Disen. Eller hvad end, denne hvide luft, der konstant hviler over Kathmandu nu er. Lugten er det foerste, der roeber dens eksistens. En tykkere luft end i Danmark, der lugter af bilos. Efter en uge, vil dit snot have skiftet farve fra gulligt/hvidt til sort, paa grund af luften i Kathmandu. Det andet du vil opdage, er at de berygtede Himalaya-bjerge, der ligger i Kathmandu's naerhed, for det meste er skjult bag smoggen. De helt naerliggende bjerge, som i Kathmandu bliver kaldt "hills", er for det meste bare silhoutter, hvis man da kan faa oeje paa dem. Foerst om aftenen, eller om loerdagen (nepalesernes helligdag), kan man traekke vejret lettere og nyde de flotte bjerge, da smoggen paa det tidspunkt er lettet en smule.

Vandet

Vand, paa nepalesisk, hedder "paani". Vi vesterlaendinge drikker det af flasker, vi koeber fra de smaa boder, der findes paa envher vej i Kathmandu. Vi drikker det ikke af hanen, da det nok er fyldt med bakterier og andet skidt. Vandet er sjaeldent varmt og et brusebad er noget der kraever viljestyrke. Vandet findes ogsaa i floderne, der skaerer sig igennem Kathmandu, og hvorom slummen ligger og skraldet flyder. Vi maerker det sjaeldent som regn, men ofte som sved paa vore pander og under vore arme, naar vi trasker igennem gaderne, i 20-25 graders varme. Vandet ses ofte som et tegn paa liv, men ved Pashupatinath findes det ogsaa taet ved doeden, da her ved ligafbraendingerne, floden loeber. Vasketoej vaskes i vand saa beskidt, at jeg aldrig ville sige, at toejet var mit.

Thamel

Enhver storby har sit turistomraade og dette hedder i Kathmandu, Thamel. Man ved at man er naer Thamel, naar gadeboernene kommer hen til een, for at tigge om penge. Man ved det, naar man ser dem, sniffe lim af sorte plasticposer og ligge i laset toej, paa vejen til Thamel. Naar gamle maend, med furede ansigter og smukt dekorerede huer, kommer hen og spiller musik paa de souveniers de vil saelge dig, da ved du, at du er taet paa.
Thamel er smaa gader med mange boder og flere turister end i resten af Kathmandu. Det er fyldt med "Western Unions", trekking shops, toejforretninger og rejsearrangoerer. Om dagen bliver du, hvis du ikke er nepaleser, spurgt om du vil koebe alt fra varme huer, til opium og hash.  Om natten hoerer man musikken, fra de spillesteder og discoteker der findes paa mangen 2. sal. Det er et sted jeg nyder at komme vaek fra.