Om bloggen

Denne blog er dedikeret til mine, indtil videre, to rejser til Vietnam: Den foerste i perioden 5. februar til 5. maj 2011 (med en maaned i Kathmandu forinden fra 5. janaur til 5. februar 2011) og den anden fra 25. juli til 25. august 2012.
Mit fokus vil vaere paa mine personlige oplevelser i moedet med den vietnamesiske kultur og de mennesker jeg moeder hernede. Der vil ogsaa vaere lagt vaegt paa det arbejde jeg foretog, i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke, i forbindelse med mit foerste ophold i Vietnam.

lørdag den 4. august 2012

Back in 'Nam: Indtryk # 6

Nok engang fandt jeg mig selv staaende foran en klasse, med unge haabefulde vietnamesiske studerende og underviste i engelsk. Eller rettere; vi legede Simon Says, paa mit initiativ. Jeg var taget med en af Tieps medundervisere, Kenny, til endnu en engelsk lektion. Kenny havde spurgt om jeg ville hjaelpe med til undervisningen og jeg havde foreslaaet at vi legede Simon Says. Jeg var noget bekymret for, hvorvidt de studerende ville fatte legen, men det gik overraskende godt, skoent jeg nogle gange kom til at forvirre mig selv.

Jeg har nok lige sagt noget i retning "touch your neck". Kenny er personen til hoejre i billedet.

Kenny stod for resten af undervisningen, som havde temaet "Dreams". Eleverne skulle fortaelle om hvad deres droemme var paa engelsk til hinanden. Der var nogle ret gennemgaaende droemme at finde hos de studerende, saasom:

- et godt job (altsaa et job der giver mange penge)
- en flot mand eller kone
- en lykkelig familie
- et stort hus
- og sunde og raske foraeldre

Vi diskuterede hvad det ville sige at have et godt job og det lod til paa de studerende, at det mest af alt gjaldt om at tjene saa mange penge som muligt.
Efter undervisningen gik vi ud og fik et glas Cha da (groen te med isterninger) og spiste solsikkefroe. Vi sludrede lidt og jeg blev inviteret hjem til Kenny, for der at spise aftensmad og overnatte. Jeg sagde paent tak og vi koerte afsted efter teen. Kenny bor paa, hvad der nok mest af alt kan sammenlignes med et kollegie. Det befinder sig dybt inde i en lille afsondret landsy, hvor gaderne er smalle og kringlede og der gaar ikke lang tid foer man mister overblikket totalt. Det foeltes som at koere rundt i en labyrint. Kollegiet ejedes af et aegtepar, der havde en lille toetagers bygning, med smaa rum hvor de studerende bor to og to. Rummene er mindre end hvor Tiep bor og toilet er noget man deles om. Det var til gengaeld hyggeligt at sidde i den lille gaard, der var en del af kollegiet. Vi spiste aftensmad paa Kennys vaerelse og forberedte os derefter paa at gaa i seng. Sengen var imidlertid nogle planker hvorover vi lagde en sivmaatte og brugte et taeppe som pude til deling. Det tog mig noget tid foer jeg faldt i soevn og jeg havde foelelsen af at blive aedt af smaa lydloese myg.
Om morgenen tog jeg og en af Kennys medstuderende hen til det lokale marked. Vi stansede ved nogle der solgte hoens og aender. Aenderne laa frit fremme, med deres vinger og ben bundet sammen og hoensene var stuvet sammen i et lille bur. Vi skulle have and og andeblod til frokost, saa saelgeren tog en and og stoppede den med hovedet foerst, ned i en tragt, saa at hovedet stak ud for neden og benene viftede foroven. Saelgeren tog en kniv og stak den ind i struben paa anden og holdt en plastikpose ind under, saa at blodet blev opsamlet. Anden proevde at vifte med hovedet og spjaettede lidt, men efter lidt tid kunne man se hvordan den mistede sine kraefter, i takt med at dens blod forsvandt ned i den gule plasticpose. Den blev derefter flaaet for fjer og vasket og stoppet i en plasticpose.
Tilbage paa kollegiet forberedte vi maaltidet. Jeg fik lov at lave foraarsruller, hvilket jeg synes jeg selv var overraskende god til. Maaske var der en enkelt eller to der blev lidt deforme, men resten var ret saa udemaerkede. De blev fyldt med andekoed, glasnudler og nogle groensager og smagte utroligt godt. Hovedretten i maaltidet var imidlertid en maaske lidt for stor for mundfuld for mig; Andekoed, med stegte peanuts og saa andeblod. Det var blodet, der gav mig en smule modvilje imod at saette taenderne i denne ret, men det skulle proeves. Det smagte faktisk godt, men at se paa blodet gjorde det alligvel svaert at spise. Jeg fik dog kaempet mig igennem det og kastede mig derefter over de laekre foraarsruller, nudler og groentsager.
Undertegnede der laver en foraarsrulle

Derefter fik vi en lille lur og jeg blev saa koert tilbage til mit hostel af Kenny.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar