Om bloggen

Denne blog er dedikeret til mine, indtil videre, to rejser til Vietnam: Den foerste i perioden 5. februar til 5. maj 2011 (med en maaned i Kathmandu forinden fra 5. janaur til 5. februar 2011) og den anden fra 25. juli til 25. august 2012.
Mit fokus vil vaere paa mine personlige oplevelser i moedet med den vietnamesiske kultur og de mennesker jeg moeder hernede. Der vil ogsaa vaere lagt vaegt paa det arbejde jeg foretog, i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke, i forbindelse med mit foerste ophold i Vietnam.

lørdag den 18. august 2012

Back in 'Nam: Indtryk # 9

En spinkel, men overgearet vietnameser hentede mig ved hotellet kl. 8 her til morgen. Jeg skulle med ham som tour guide, paa en bus til My Son. My Son er et tempelomraade fra det gamle Champa-rige, der fandtes i omraadet ved Hoi An, fra det fjerde til det trettende aarhundrede. Tempelomraadet er en del af UNESCO's verdensarv, men stedet er i et soergeligt forfald, isaer paa grund af de amerikanske bomber, der i '69 blev kastet over omraadet. Jeg steg ombord og bussen koerte rundt fra hotel til hotel og samlede flere og flere turister op. Guiden loed som et ekko naar han talte - han gentog alt hvad han sagde mindst 2 gange, nogle gange 3, paa ringe engelsk. Han var overgearet og til at starte med var det en smule sjovt, men i laengden var det meget traettende. Da vi ankom til My Son, ville han fortaelle en hel masse om omraadet. Det var godt at faa noget information, man irriterende at han hele tiden skulle stille os spoergsmaal og udpege en tilfaeldig til at svare. Det var som om han havde laert paa et kursus, hvordan man skal inddrage sit publikum, uden han egentlig havde forstaaet metoden bag det. Foelgende fik jeg dog at vide om omraadet; My Son er et hinduistisk tempelomraade. I datiden boede der ikke mennesker her, men i en by ikke saa langt der fra, saa My Son blev kun brugt til tilbedelse af guderne Vishnu, Shiva og Brahma. Teknikken bag konstruktionen af templerne er omgaerdet med mystik, da forskere ikke helt kan knaekke koden til praecis hvordan det er opfoert. Templerne er lavet i slebne mursten og det er en slags lim der holder dem sammen. Denne lim ved forskerne dog ikke hvordan Champa-riget fremstillede, men det har gjort konstruktionen utrolig holdbar. Ved siden af de restaureringer, der er blevet foretaget efter krigen, staar den gamle konstruktion faktisk bedre, end den nye af cement og mursten. Tourguiden gik ogsaa meget op i at fortaelle os om, at man tilbedte Lingam og Yoni. Jeg kom straks i tanker om den "Kamasutra" jeg har staaende derhjemme, da Lingam og Yoni ogsaa bliver beskrevet deri. Lingam er symbol paa manden og Yoni paa kvinden og kan mere eller mindre oversaettes med hhv. mandes og kvindens koensorganer.
Jeg gik lidt rundt for mig selv og noed ikke at vaere i tourguidens naervaer og studerede de gamle ruiner. Mest af alt foelte jeg mig en smule trist til mode. Jeg havde det paa samme maade, som naar jeg taenker paa de store middelalderbyer i Tyskland der gik op i flammer under 2. verdenskrig. En foelelse af at man kommer for sent og at pragten er forsvundet - tabt til krig og oedelaeggelse. My Son er ikke alene om at vaere kulturarv oedelagt af amerikanske bomber - ogsaa kongeborgen i Hue og Vietnams foerste universitet (Temple of Literature) kan naevnes. Man bliver en smule bitter og paa en maade var det ikke en god oplevelse at besoege My Son, omend noedvendig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar