Back in 'Nam: Indtryk # 4

Det var med missende oejne og et haar der strittede i alle retninger, at jeg stod ud af sengen paa hostellet omkring 12-tiden i dag. Jeg havde den velkendte foelelse af toemmermaend og proevede at huske detaljerne fra i gaar. Hvad var det nu lige der var sket?
Jeg havde moedtes med Tiep tidligt om eftermiddagen og vi var sammen taget ud til det universitet, hvor han underviser i engelsk.Universitetet var meget hyggeligere end jeg havde forventet. Undervisningsbygningerne var godt nok nogle store betonklodser, men imellem dem var der smaa hyggelige gader og gadecafeer, som man ser dem overalt i Vietnam. Hele omraadet var isoleret fra det omgivende travle og larmende Hanoi og man maerkede en saeregen universitetsatmosfaere, ligesom den man oplever i Universitetsparken i Aarhus, naar de studerende ligger under solen med deres boeger i graesset. Universitetet havde ogsaa sit eget tempel, hvor folk kunne faa lidt tid for dem selv.

Lille dam, hvor der undervises i fransk

Tiep paa universitetet

 Hvad der dog overraskede mig mest, var at der paa sporstpladsen var en masse groentuniformerede studerende, der sad og saa paa deres studenterkammerater skyde med AK 47. Det var ikke rigtige projektiler de skoed med, men gevaeret var aegte nok og det kunne naesten ligne en traeningslejr for VietCong. Tiep sagde at det var andenaarsstuderende og at det var en obligatorisk del af at gaa paa universitetet at laere at skyde med gevaer. Baade for drenge og piger.

Efter at have set universitetet, gik vi op til Tieps undervisningslokale. Der var de andre undervisere, som talte ligesaa godt engelsk som Tiep. Vi sludrede lidt, alt imens de studerende ligesaa stille moedte ind. De studerende, fortrinsvis piger, ville ogsaa rigtig gerne tale med mig og jeg blev stillet de samme spoergsmaal en del gange: "What is your name?" "Where are you from?". Timen gik igang og paa tavlen stod en liste med ord, med angivelse af fonetiske tegn til at forklare udtalen. Tiep gik ordenene igenne og viste hvordan de skulle udtales og hele klassen gentog hans udtale. Det var meget sjovt at hoere ca. 40 vietnamese skraale engelske gloser ud, igen og igen. Jeg blev ogsaa bedt om at introducere mig selv og det gik forbloeffende smertefrit at staa foran saa mange interesserede studerende og fortaelle om mig selv. Tiep bad mig ogsaa gennemgaa en tekst, hvor jeg ord for ord, skulle angive udtalen og de skulle gentage hvad jeg sagde. Man foelte sig ret magtfuld, naar man raabte "ENGLISH" og blev svaret med et kor paa 40 der raabte "ENgLISS" tilbage. Jeg gik teksten igennem to gange, anden gang langsommere end foerste. Af og til snublede jeg selv i ordene og det blev moedt med velment latter. Efter at jeg var faerdig gik en af de andre undervisere paa scenen og ja, scenen er det bedste ord at beskrive det med i denne sammenhaeng. Han var ligesom en performer, med store armbevaegelser naar han dissekerede ordene, stavelse for stavelse. Hans stemme traengte igennem hele rummet og det var hypnotiserende at hoere og se ham gennemgaa ordene. Somme tider satte han tempoet op for gentagelsen af en stavelse, saa at de studerende naesten ikke foelge med naar de skulle gentage det og det foerte til megen fnis og latter. I det hele taget var der en rigtig god stemning i klassen og jeg forstod bedre hvorfor kurset hedder "Crazily English".

De fire der staar for undervisningen (Tiep t.v.)

Eleverne

Tiep underviser i udtale

Performeren, som jeg kalder ham.

Tiep og jeg spiste aftensmad sammen paa et gadekoekken efter undervisning. Vi fik snegle, fugleaeg og en slags groedris med noget krydet koed af en eller anden art. Efter at have spist koerte Tiep mig til Hoan Kiem. Jeg moedtes med Anh paa Highlands Coffee. Han, hans venner og kollegaer skulle ud at spise og senere synge karaoke og jeg var invieteret med. Ved Dong Xuan markedet skulle vi allesammen spise og der var daekket op ved et langt bord. Der blev taendt op under smaa gryder meg groentsager som stod paa bordet hvor vi spiste og tallerkner med koed blev stillet frem. Hver isaer skulle man saa koge det man havde lyst til, alt fra groentsager, tofu og forskelligt koed og muslinger. Det var altsammen meget laekkert og blev ledsaget af store maengder vodka (dog kun 29% alkohol). Jeg blev budt op til skaal flere gange, som foregaar saaledes: Man rejser sig, enten alle ved bordet, eller i en mindre gruppe, raekker glasset frem mod de andre og raaber saa; mot hai ba ZO, hai ba ZO, hai ba UONG! (en to tre SKAAL, to tre SKAAL, to tre DRIK!) Det blev skraalet konstant ved bordet, foerst det ene sted saa det andet og saa hele bordet paa en gang.

Efter megen vodka og fejlende motoriske evner, koerte vi til stedet hvor der skulle synges karaoke. Karaokerummet var lige stort nok til de mange mennesker, der var en lille scene og to fjernsyn, hvor musikvideoerne koerte, med dertilhoerende tekst. Der var daekket op med baade frugt, vand, sodavand og masser af oel. Folk skiftedes til at oenske hvilken sang de ville synge og gik saa op paa scenen og sang og dansede. Jeg selv sang sangen Vi Sao, med Khoi My og Hoan Rapper (se http://www.youtube.com/watch?v=LSoKfHdikdM)

.
Efter megen sang og en tendens til at slingre og snakke mere og mere vietnamesisk, forlod jeg og vi karaokestedet omkring kl 2. Jeg blev koert hjem til mit hostel, bankede paa porten og raabte "EM OI!". Der blev lukket op og jeg gik paa hovedet i seng og droemte paa sluddervietnamesisk.